Galerie

DANZIG NYT

kaldte Landeværn.
De kæmpede i begyndelsen side om side med den lille lettiske hær mod bolsjevikkerne. Landeværnets formål med indsatsen var dog næppe så meget bevarelsen af den nye lettiske republik som et forsvar af de tysk-baltiske baro­ner, som sad på de store godser.
Dette - at tyske soldater forblev på lettisk jord - blev der'set igennem fingre med af England og Frankrig, der jo heller ikke just var perlevenner med den nye Sovjetstat.
Den 19. januar havde den tysk-lettiske hær trukket sig tilbage på vestbredden af floden Venta i Kurland, og her lyk­kedes det at standse den røde offensiv. Letterne stod under kommando af den unge oberst 0. Kalpaks, som senere faldt i borgerkrigen i en alder af 37 år og blev en lettisk nationalhelt.

I Liepaja opstod der snart uoverens­stemmelser mellem den lettiske regering under ledelse af Karlis Ulmanis og tyskerne, og den 16. april gjorde tys­kerne kort proces og afvæbnede den lettiske hær. Den 26. april havde tys­kerne fundet deres "Quisling"; man udnæVnte en tysk-venlig, lettisk præst, Andrievs Niedra, til premierminister for en tysk-baltisk "baron-regering".

Ulmanis-regeringen måtte nu igen flyg­te, og denne gang måtte man forlægge residensen helt ud på et handelsskib, der lå i Liepajas havn under britisk beskyttelse. I mellemtiden havde tys­kerne fremgang i kampen mod bolsje-vikkerne og kunne 22. maj 1919 drage ind i Riga. Byen havde under det røde regime lidt ganske forfærdeligt - der var hungersnød, og vilkårlige henrettelser havde hørt til dagens orden. Til minde om denne befrielse udgav denne tysk-venlige regering de tre frimærker.
De blev udgivet 7. juni og ikke den 15., som det er opført i flere kataloger. (Der kendes regulær post med disse frimærker og dateret 7. juni).
Den 3. juni var premierminister Niedra ankommet med sin regering til Riga. 27. juni lykkedes det letterne at gen­vinde magten i Liepaja, og den lovlige regering med Ulmanis i spidsen ankom da med det omtalte handelsskib til Riga 8. juli, og umiddelbart efter måtte Niedra-regeringen kapitulere. Hvad er løvrigt sket med oprørsregeringens medlemmer og pastor Niedra selv, har jeg intet kendskab til.
Letterne manglede frimærker, og de tre mærker, der jo var i brug i de tysk-kontrollerede områder i dette forvirrede forår og forsommeren, lod man "legali­sere" til fortsat brug, selv om de jo var udgivet af "forrædder-regeringen" Niedra. Man lod endda nu frimærkerne udgive på tyndt papir, såkaldt cigaret­papir.
Dette skete 24. juli eller muligvis nogle få dage før.

Som det fremgår af ovenstående, var der på ingen måde tale om en regulær lettisk udgave, og de fleste breve og stempler, man støder på med disse frimærker, er af filatelistisk tilsnit.

 

 

argang Nr. 14 January 1993, Seite 40.