btn toggle

Galerie

Medlemsblad for Danzig Gruppen

Tysk forfalskning!
Overtryksforfalskning af Brune Baand blokken fra 1937.
Michel nr. 649 (Blok nr. 10) der er udgivet den I. august 1939 i anledning af det 4. væddeløb om "Das Braune Band" er, i lighed med den tilsvarende blok (621 - blok 4) fra 1936, trykt på gråttonet eller hvidt papir.
Til forskel fra 1936-blokken er 1939-blokken utakket og uden vandmærke.
Der findes to forfalskninger, der begge er udført på blokken fra 1936.
Den originale blok er udført med et overtryk i en klar zinnoberrød farve, hvor de to falske overtryk er udført med henholdsvis dybrød og orangerød farve. Blok nr. 4 findes utakket, men da prisen ligger på ca. 3.500 Mark, er det sikkert ikke denne, der ligger som grundlag for forfalskning af et mærke til ca. 25 Mark.
- altså er mærket sikkert falsk, hvis det er takket - så let kan det være en gang imellem!

Tyskland kom først!
For eller siden måtte det komme - og Tyskland kom altså først!
Det drejer sig om de såkaldte telefonkort, der findes med mange reklamemotiver, hvor der nu også er fremstillet kort med filatelistiske motiver.

- og så lidt Danmark!
Danmark er ganske vist ikke omfattet af vort "område", men da mange af vore medlemmer samler Danmark så!
Der har været snakket meget i den sidste tid omkring retvendt versus omvendt vandmærke KORS. Der er givet lige så mange opskrifter på, hvordan man kan skelne disse fra hinanden.
Efter min ringe mening er de hidtil fremkomne for "svære" at benytte rent praktisk. I stedet for at måle om vinklen er 771/2 eller 221/2 grad, så anbefaler jeg at bruge den metode, som er vist med en fed streg i nedstående skitse, når det gælder omvendt vandmærke i stedet for den "officielle" metode!

Danzig Gruppen, Danzig - Nyt Nr. 13 - November 1992, Seite 27.


Hits: 2088

Added: 10/07/2018
Copyright: 2024 Danzig.org

Danzig