Galerie

Medlemsblad for Danzig Gruppen

Søndag den 8. maj 1993:
Dagen var en tro kopi af lørdagen -frimærker, frimærker og atter frimærker afbrudt af idelige pauser til legemets og sjælens opbyggelse.

Selv om udstillingen ikke var mange dage gammel, så havde flere danskere "opdaget" hvor, vi holdt til - og stedet blev samlingsstedet ikke alene for dan­skerne, men for skandinavere, tyskere og andet godtfolk.

........  Som sagt, dagene begyndte at ligne hinanden, derfor springer vi frem til

Torsdag den 13. maj 1993
hvor Jens Erik Christensen ankom til Poznan med toget fra Swinousche. Han var den eneste, som fulgte det program, som var foreslået i Danzig Nyt nr. 15. Peter og jeg var for en sikkerheds skyld på banegården kl. 13, hvis det var lykkedes Jens at komme hurtigt igen­nem tolden, kunne han nemlig nå et tidligere tog og igen kl. 17²³, hvor Jens ankom planmæssigt.
Togene kører nemlig næsten altid plan­mæssigt og uden forsinkelser i Polen. Vi tog alle tre en taxi til Hotel Polonez, hvor vi fik Jens indskrevet på værelse 805 på 9. etage - portieren blev sendt op med kufferten og 5 minutter senere sad vi alle i hotellets bar, hvor vi bod Jens velkommen i et glas vodka.
Nu var der sket det, at vi var blevet tre, hvorfor en "runde" pludselig var blevet til 3 genstande!
Fra baren gik vi direkte ind i restauran­ten, hvor Jens efter maden blev præsen­teret for "cawa pro polsko" (kaffebøn­ner i et glas overhældt med kogende vand) - en drik han aldrig lærte at sætte pris på.
Denne torsdag aften gik vi alle tidligt i seng, idet vi skulle tidligt op næste morgen for at nå toget til Warschawa!

Fredag den 14. maj 1993:
Efter en hurtig gang morgenmad i hotellets foyer (restauranten åbnede først kl. 7³⁰) bestående af thermokaffe og et stykke brød med ost, var Peter der med bilen og vi korte til banegår­den, hvor vi - efter at have stået i kø 10-15 minutter - købte billetter og pladsbilletter ... det vil sige Peter havde (i kraft af sit DSB-job) jo sit internatio­nale "tog-frikort", så han skulle bare have en pladsbillet.
Sprogproblemerne tårnede sig op! Billetdamen havde aldrig i sine 18 år ved det polske jernbanevæsen set et sådant kort - og hun insisterede på, at vi skulle købe 3 billetter og 3 pladskort-  man kunne ikke købe et pladskort uden en billet. Efter 10-12 minutters argumenteren lykkedes det dog, at få 2 billetter og 3 pladskort.
Perronen var fyldt til bristepunktet og vi frygtede, at vore "pladsbilletter" (der ikke gjaldt som "pladsreservationer") ville blive ensbetydende med "ståplad­ser".
Vore "forventninger" blev gjort til skamme. Umiddelbart før vort tos skulle komme, trillede der et "lokaltop." ind på perronen, som næsten blev tomt. Resultatet var, at vi fik en kupé for os selv.
Vel ankommet til Warschawa satte vi kursen til den nærmeste frimærkehand­ler, som ikke havde noget at vise frem -alt var på handlermessen i Poznan!
Den næste mand i rækken havde endnu

 

 

 

 

argang Nr. 16 August 1993, Seite 17.