Galerie

DANZIG NYT

 

meget stor åben plads, var nu "klemt inde" imellem kramboder med alver­dens ting og sager.
Polakkerne havde hermed vist (læs; demonstreret), hvad de anså "Pegefin­geren" for og hvad de regnede giveren for! .... Russerne er ikke populære i Polen!
Jeg mindes restauranten i "Pegefinge­ren", som et af Warschawas bedste spisesteder og omgivelserne var nær­mest "paladsagtige". Betjeningen var derimod sørgelig. Bordet, vi i 1971 kom til at sidde ved, var ikke ryddet af fra de to forrige hold gæster. Da vi havde afgivet vor ordre fik tjeneren hurtigt lavet plads ved at stable de brugte tallerkener, kopper og glas sam­men i den ene ende af bordet - sammen med alt det, der stod der i forvejen. Heraf kunne vi drage den slutning, at der var porcelæn nok i restauranten. Med disse minder i tankerne, foreslog jeg derfor, at vi skulle udforske restau­ranten nærmere.
Omgivelserne var mere herlige (og forlorne) end jeg huskede dem. Tjener­ne var stadig i liberi med guldsnore o.s.v., men til forskel fra sidst, var der ikke et øje (gæster) i hele restauranten -alle bordene var dækket op med fint rent porcelæn, glas og hvide stivede servietter.
Tjenernes tjeneste-ivrighed havde der­imod ikke forandret sig. De holdt sig i restaurantens fjerneste ende, så vi fik rigelig tid, til at kigge i menuen, hvor vi ikke fandt noget, der tiltalte os   heller ikke priserne.
Vi gik!
Efter et par indkøb i boderne udenfor (brød, pølse og drikkevarer), fik vi en bid mad på muren ind til parken, der hører til Kultur-Paladset.... og det var nu tid til at komme hjem til Poznan. Inden vi slutter referatet omkring turen til Warschawa, så skal jeg lige fortælle, at servicen på toget er helt i top. Der er spisevogn med et rimeligt stort udvalg og tilsvarende rimelige priser. Undervejs kører der en kaffevogn rundt i toget og alle får en læskedrik, en kop kaffe og en kiks eller vaffel - og denne service er inkluderet i billetten, der kun kostede 5-6.000 Slotzy.
Lørdag den 15. maj 1993:
Jens blev vist rundt på frimærkeudstil­lingen.
Peter og jeg havde jo haft rig lejlighed til at lære, hvor de interessante ting var at finde.
Jens slap derfor for "fodarbejdet", og kunne under "kyndig vejledning" lade sig slæbe fra det ene højdepunkt til den andet.
Da det (for anden gang) var tid til at læske ganen, satte vi os hen på "stam­bænken", hvor Knud Mohr fandt os. Han havde den gode meddelelser til os, at Danmark for første gang havde opnå­ede guld i motivklassen (Fiskeri tilhø­rende Jørgen Jørgensen, Stenløse).
Selv havde jeg opnået Vermeil. Dette udløste omgående øl til hele forsamlin­gen.

Under indtagelsen af samme, indfandt flere bekendte sig, der alle ville lykøn­ske/fejre eget resultat, så det blev til rigtig mange øller!
Knud Mohr fortalte endvidere, at FIP på sit møde efter udstillingen i Granada havde aftalt, at bedømmelserne fremo­ver skulle nedvurderes med 3-5 points for at skabe mere "luft" i toppen om­kring guldmedaljerne.

 

 

 

 

argang Nr. 16 August 1993, Seite 20.