Galerie

Medlemsblad for Danzig Gruppen

 

Jeg mente, at jeg havde noget at vise i forhold til min oprindelige id6 (eller havde jeg)?
Jeg sprang lige ud i det - som selvop­sætter - for jeg ville prøve det hele. Nogen tid senere fik jeg at vide, at jeg var godkendt og jeg skulle indbetale rammelejen på 225 kroner.
Det gjorde jeg så!
Jeg blev "rykket" for den "endelige anmeldelse" - d.v.s. jeg skulle anmelde mig "en gang til" - det gjorde jeg så!

Så begyndte ræset med at fremskaffe materialet! Der var jo huller - og nogle af mærkerne var ikke så pæne!
Besøge byttedage!
Besøge frimærkehandlere - resultatløs! Det er nu også nogle "svære lande", at gå i gang med  du skal have breve! Ja, god morgen - hvor får man disse? Efterhånden gik det hele nu alligevel i hak - og opsætningen kunne begynde. Der er bare "lige det" med at bestemme hvordan skal mærkerne placeres og dertil lige "forfatte" en inspirerende tekst med så mange filatelistiske oplys­ninger som muligt.
Da jeg fik godkendelsen var der 3 måneder igen til udstillingen (bare en planche om dagen), men der er sommer udenfor - og ferien skal også holdes. Man læser en masse litteratur - mere og mere - og hver gang der fremkommer nye oplysninger, skal man prøve at fremskaffe det, der er omtalt.
I måned før (kun 3 plancher om da­gen). Det lyder af så lidt, men er i virkeligheden meget svært - og du skal med! Man er jo blevet bidt af ideen og oplagt på at fuldføre det, man en gang har meldt sig til!
Teksterne skrives ved hjælp af en PC'er så er det lettere at rette (og det bliver der mange gange).
For hver dag, der går, kommer målet lidt nærmere - og lige pludselig er det dagen, hvor man skal møde for at sætte det hele op!

Udstillingen:
Jeg kørte til udstillingen (130 km) -spændt på, hvad de næste par dage ville bringe!
Goddag - Værs'god, her er plasticdim­serne til rammerne. Når du er færdig, så kald på en "glasmand"!?!
Jeg finder "min" plads - og ved hjælp af erfarne udstillere kommer jeg i gang - tælle huller - placere dimser - etc. etc. - og 2 timer senere er jeg færdig -nydeligt!
Glasmanden kom og satte glas foran. Disse glas var ikke helt rene, men jeg pudsede dem på den udvendige side -den indvendige side kunne jeg af gode grunde ikke komme til!
Hjem igen (130 km)!
Så oprandt 1. udstillingsdag!
Jeg var indbudt til reception kl. 10, og kom også præcis.
Der var taler af borgmesteren - af postmesteren - af klubbens formand - af repræsentanten for DFF - vi fik et glas og et stykke kransekage - og så var det hele i gang!
Hvad så?
Dommerne var i gang med vurderingen. Hvornår blev de færdige?
Skulle man være til disposition?
Spørgsmålene var mange
- og jeg spurgte, men ingen kunne sige noget konkret.
Det bliver nok først sent på dagen
- måske først i morgen!
Jeg kørte de 130 km hjem og startede

 

 

 

 

årgang.Nr.17 December 1993, Seite 7.