Medlemsblad for Danzig Gruppen
Desværre viser ovenstående statistik alt for tydeligt, at vi er kommet til det punkt, hvor vi skal påregne, at der vil falde flere medlemmer fra, såfremt vi ikke meget snart kan tilbyde bedre forhold (læs flere interessante artikler m.m.)
Som jeg tidligere har omtalt, så er jeg snart ved at løbe tør for stof, hvorfor jeg indtrængende må anmode vore medlemmer om, at give et bidrag til vort medlemsblad i form af en lille artikel eller lign. (Korte notitser er også meget velkomne).
Medlemsmøder:
Flere medlemmer i Københavnsområdet har tilkendegivet, at de vil være interesseret i, at der blev afholdt medlemsmøder hos medlemmerne privat.
Dette har tidligere været på tale her i disse spalter, men først nu, ser det ud til, at der vil komme fart i tingene. Mere herom i næste nummer efter sommerferien.
Regnskab for 1993
og budget for 1994
finder du bagest i dette nummer på side 30 og 31.
På grund af sparetiderne udsender vi i år ikke det sædvanlige arbejdshefte til denne generalforsamling.
Det skulle heller ikke være nødvendigt, idet der kun er et "særligt emne" på dagsordenen; nemlig sletning af 4 mand fra medlemslisten p.g.a. kontingentrestance... og det kræver ikke nogen større forklaring.
Vedtægterne artikel 4, stk 4 siger: "Sletning fra medlemsliste, ekskluderinger og suspensationer skal vedtages af bestyrelsen med alle stemmer - eller mindst 1/3 af alle medlemsstemmer."
Sagen skulle være klar, idet alle nuværende bestyrelsesmedlemmer allerede har tilkendegivet et klart JA for en sletning af medlemslisten (læs almindelig udsmidning).
Dette er i første omgang sket i henhold til artikel 4, stykke 5: "Aktive medlemmer, som ikke har betalt forfaldent kontingent, kan suspenderes af bestyrelsen." Senere er en endelig sletning besluttet af alle bestyrelsesmedlemmerne.
Da det er første gang vi står overfor den situation, hvor vi skal slette medlemmer fra medlemslisten, har vi aligevel besluttet at medlemmerne skal høres.
Vel mødt - og på gensyn til GF.
Curt Hosny
årgang.Nr.18 April 1994, Seite 5.
Hits: 2015
Added: 09/04/2019
Copyright: 2024 Danzig.org