Galerie

Medlemsblad for Danzig Gruppen

 

Efterfølgende er de oplysninger, det har været muligt at finde om cp 19 (i Michels helsagskatalog er betegnelsen P-16):
Helsagen er udgivet i juni 1921. Trykfar­ven beskrives som lys karmin. I lyset af en UV-lampe er farven nærmest mørk kar­minrød. Papiret er sandfarvet i lyse og mørke nuancer. I UV-lys er farven nærmest cremefarvet. Tykkelsen varierer fra 0,21 til 0,23 mm (lys nuance) og fra 0,24 til 0,26 mm (mørk nuance).
Størrelsen kan variere fra 137 til 143 mm og 87 til 93,8 mm. Det mest almindelige format er dog 139x92
Helsagen er trykt i bogtryk — hvilket tyde­ligt ses af præget på bagsiden — hos J. Sauer i Danzig.
Den falske helsags trykfarve er mellem lil­la karmin og mørkebrun. I UV-lys er far­ven mat brunkarmin. Papirets farve må vel nærmest betegnes som lys brun. Overfla­den er ujævn og overvejende mat. Tykkel­sen er ca. 0,30 mm. I UV-lys er papirets farve gråviolet med talrige mørke striber (taver) i papiret der lyser kraftigt. (Papiret kan være iblandet noget optisk hvidt).
Formatet er ca. 147x88 mm. Unøjagtig be­skæring af helsagen har bevirket at skære­mærkerne er delvist synlige i nederste ven­stre hjørne.
Trykket fremtræder lidt tykkere og mere udflydende end på de originale helsager, og der er intet præg at se på bagsiden. Der­imod er der lidt afsmitning af farve. Det kan således tyde på, at den falske helsag er trykt i offset.
Det skal også nævnes — som det fremgår af illustrationen — at helsagen er annulleret (lejlighedsstemplet) den 5. oktober 1938 i Tiegenhof.
I det polske filatelistiske tidsskrift »Filate­list« fra juli-august 1993, er der en omtale af en tilsvarende helsag. Og her er teorien, at der er tale om en »kemisk« forfalskning. Jeg citerer fra artiklen: »Det er mest san­synligt, at der er tale om en kemisk for­falskning.

Ved bad i kemikalier er trykfarven ændret og det påtryktes konturer og streger er der­ved blev udflydende. Papiret (der er gjort fugtigt og derefter tørret), er derved blevet tykkere, mere porøst, svampet og mørkere. Da helsagen er forholdsvis billig, er det vanskeligt at tro, at forfalskeren har gjort sig den ulejlighed at fremstille helsagen ad trykteknisk vej.
Sandsynligvis gjorde han det originale kort fugtigt (f.eks. pga. et påklistret frimærke, som i inflationstiden ikke var sjældent) sammen med andre filatelistiske objekter. Denne kemiske forfalslating kunne således været opstået ved en tilfældighed.
Men de svage punkter i den her nævnte teori er formaterne og papirets udseende i UV-lys. Men det er vanskeligt at forklare, at det kort der er anvendt til forfalskning, kunne være 146 mm bredt og ikke behøve­de at være fuldkomment rektangulært.
Den originale helsag, der er udgivet i 1921, kunne ikke være trykt på papir inde­holdende optisk hvidt, da dette først blev anvendt til papirproduktion adskillige år senere.
Man kan alligevel antage, at helsagen kun­ne være anbragt i et kemisk bad, sammen med andre papirprodukter, der er fremstil­let langt senere. Optisk hvidt kunne kom­me i opløsningen og derved trænge ind i den falske helsags taver.«
Det var så en forklaring fra det polske fri­mærketidsskrift »Filatelista«.
Ud over den tidligere beskrevne helsag. har jeg yderligere b, der er identisk med den beskrevne, dog lejlighedsstemplet Zoppot den 28. juni 1938. Desuden en hel­sag med pålydende 15 pf og trykt i lilla farve. Papirkvalitet som tidligere beskrevet og lejlighedsstemplet Zoppot den 28. juni 1938.
En tilsvarende helsag er tidligere beskrevet i Danzig Nyt nr. 11, side 24.
Og som jeg startede med at spørge om: »Er det forfalskninger eller nytryk eller noget helt andet..?«

 

 

 

 

 

årgang.Nr.18 April 1994, Seite 29.