Galerie

Medlemsblad for Danzig Gruppen
RIGA BEFRIELSESUDGAVE 1919
af Søren Yde

 

 

Disse tre frimærker fra Letlands første år som selvstændig stat har altid tiltalt mig, fordi de illustrerer de grufulde fødselsveer, hvorunder Letland i sin tid blev til som en ny stat i Europa.

Landet blev erklæret for en uafhængig republik en uge efter 1. verdenskrigs afslutning, nemlig 18. november 1918.

Denne dato er den dag i dag Letlands nationaldag. Landet blev næsten med det samme kastet ud i en voldsom og blodig borgerkrig, som varede godt et år; kampene stilnede af i løbet af januar 1920, og der blev sluttet endelig fred med Sovjetunionen i februar ved Tartu­traktaten, hvor Sovjet lovede at respek­tere de baltiske staters selvstændighed "til evig tid". Som vi ved, tog bolsje­vikkerne deres løfte ret let.

Verden har nok aldrig set en mere forvirret krig end den lettiske friheds­krig. Ialt nåede fem hære at gøre sin entre i kamp-området. Kun de to af disse tjente Letlands selvstændighed.

De tre frimærker er i katalogerne opført som en almindelig udgave fra den nye borgerlige republik, men nyere forsk­ning har vist, at sagen er meget mere indviklet. I virkeligheden er der tale om en udgave fra en tysk-inspireret oprørs­regering, der opstod midt under Fri­hedskrigen, og som havde en meget kort levetid!

Det gik således til:
3. januar 1919 rykkede de fremstor­mende bolsjevikker ind i Riga, og den lovlige, borgerlige regering måtte i huj og hast flygte, først til Jelgava (Mitau) syd for Riga, men snart måtte den flyg­te videre til Liepaja helt ude ved kysten.

De regulære tyske tropper, som havde holdt landet besat under verdenskrigen, havde forladt landet i løbet af novem­ber-december 1918, men et mindre kontingen af tyske tropper var dog blevet tilbage, og de dannede det så-

 

 

argang Nr. 14 January 1993, Seite 39.