Galerie

 

DANZIG NYT

 

Altså var der kun dn perforeringsmas­kine i Libau. Efterhånden som jeg undersøgte de perforerede mærker i min samling, fangedes min opmærksomhed af, at disse mærker forekommer med forskellige perforeringer, nemlig; 111/2 og 11¹/4. For det meste bærer mærkerne tilfældighedsstempler, der er udført på hele ark med to forSkellige poststempler fra Libati (se illustration 1).
Eksistensen af begge perforeringstyper på frimærkeudgaverne fra Letland 1919/20 er samlerne bekendt med og de er registreret i specialkatalogerne, så som Letland-håndbogen og i katalogerne fra 1940. Dog henføres disse til senere udgaver, der blev udført og udgivet i Riga. En omhyggelig undersøgelse viser dog, at perforeringen på de fleste mær­ker fra Libau ikke adskiller sig fra Riga udgaverne.
Hvis oplysningerne i "Der Baltische Philatelist" er sande., så gives der kun en logisk forklaring for eksistensen af de to forskellige perforeringer på Libau­mærkerne, nemlig at mindst en del af de uperforerede mærker på linieret- og cigaretpapir er efterperforeret på et senere tidspunkt i Riga. Med andre ord må sådanne mærker anses for uofficielle eller helt enkelt som svindlcrobjekter, ligesom de perforerede mærker med "solstråle-monstret" på akvarelpapir. Det er i denne forbindelse helt ligegyl­digt om det er postvæsenet eller visse frimærkehandlere, der har stået hag disse affærer.
For mig står kun spørgsmålet om,  hvordan skal man adskille de mærker, som virkeligt er perforeret i Libau, fra de mærker, som er perforeret i Riga med takning 11¹/2. Det er et problem, som jeg endnu ikke har nogen endegyl­dig løsning på. Med henvisning til mærkerne i min samling, så forekom­mer det mig, at de "ægte" i Libau perforerede mærker sædvanligvis har en mere "ulden og uregelmæssig" per­forering, der ofte er forskudt eller delvis kun delvis perforeret (se illustra­tion 2).
Disse udgaver fortjener efter min me­ning en yderligere og mere gennemgri­bende forskning.

 

 

 

argang Nr. 14 January 1993, Seite 48.