Galeria

Medlemsblad for Danzig Gruppen

 

hotel. Vi traf et par enlige nattegænge­re, som selvfølgelig viste os hver sin vej!
Endelig på rette vej - men ensrettet! .... Vi kørte imod skiltet - der var ingen trafik - og endelig var vi ved hotellet. Klokken var næsten 1, og vi nåede netop at se, de sidste lys blive slukket på værelserne.
Vi kimede på klokken til administratio­nen - intet svar   og vi havde endda oplyst, at vi først ville indfinde os efter midnat!

Efter næsten at have slidt batteriet til klokken ned, besluttede vi os til at forsøge at finde et andet hotel. Tilbage ad de veje, som vi tidligere havde stiftet bekendtskab med.
Vi fandt en politibil, som lovede at vise vej.

Pludselig befandt vi os midt på Gdailsk' "gågade"; Lange Markt udenfor Dwor Athusa og springvandet! Jeg er ked af, at jeg ikke fik et foto af denne episode -det havde været noget af et "souvenir". Endelig - efter flere forsøg - nåede vi frem til et hotel, som kun havde et enligt dobbeltværelse ledigt. Prisen var små 1.200 dkroner og der var kun sengeplads til 2, så vi "betakkede os". Det fremskredne tidspunkt taget i betragtning -klokken var snart 3 - be­sluttede vi os at køre tilbage til Dwor Aktora for at prøve de nedslidte batteri­er til dørklokken endnu en gang.
Resultatet var igen forgæves.
En hurtig rådslagning og vi blev alle tre enige om, at bilen skulle være vor "seng" for denne nat.
At sove tre velvoksne personer i en lille bil er ikke særligt "bekvemt", og i den
lette morgendis ... fik vi - til vor store forundring - pludselig besøg af en flok ællinger, som "kaldte" på deres mor.... Lyden kom fra Jens Erik, der var faldet i søvn og "snorkede" det bedste han havde lært!!!

Allerede ved halv 6-tiden står polakker­ne op.
Der var ingen nysgerrige blikke til de sovende danskere - folk hastede bare forbi - om de var så søvnige, at de ikke kunne se noget - eller det er en daglig­dags "begivenhed" at se folk sove i en bil - det ved vi ikke (og får det sikkert heller aldrig at vide).
Det korte og det lange er, at vi ved halv 8-tiden sad ved et veldækket morgen­bord i hotellets restaurant og lå under dynerne 20 minutter senere!

Mandag den 17. maj 1993:
Vi skulle deltage i et møde allerede klokken 13, så vi ikke slidt meget på sengetøjet, før vi igen skulle op.
Efter en hurtig frokost (lunch) gik vi over på den anden side af gaden, hvor Philateliens Hus -og vort mødested - lå. "Domus Filatelistyka" er et smukt gammelt hus, indrettet med en frimær­kehandel i stueetagen, klubfaciliteter på 1. sal og møderum, bibliotek og konto­rer m.m. på 2. sal.
Vi skulle mødes på 2. sal, men kigge først indenfor på 1. sal, hvor der allere­de var samlet mange frimærkesamlere, der var i fuld gang med bytteriet.
I møderummet på 2. sal er det første man ser, når man kommer ind et kæm­pestort glasskab, som fylder næsten hele den ene væg. Skabet indeholder præmi­er m.m., som klubbens medlemmer har vundet igennem tiderne. De øvrige vægge var udsmykket med diplomer

 

 

 

 

argang Nr. 16 August 1993, Seite 23.