Galeria

Medlemsblad for Danzig Gruppen

stal matter outside its premises in the Helvelius Platz, and is not restricted to operations, which can be performed entirely within the premises; (b) the use of the said service is open to the public and is not confined to Polish authorities and officials.
General Hakings afgørelse af 2. februar 1925 blev således underkendt.
Rådsforsamlingen i Folkeforbundet ac­cepterede beslutningen og besluttede at udpege en speciel kornmitte til at beskrive området for polsk postservice i Fristaden Danzig, der var bestemt som "Danzig's havneområde" ifølge artikel 29 i aftalen mellem Polen og Danzig udfærdiget i Paris den 9. november 1920. Det er klart, at Polen ønskede, at "havne­området" blev så stort som muligt, hvorimod Danzig ønskede at begrænse arealet til kun at omfatte vandvejene og disses bredder.
Efter nogle få møder i Danzig, hvor Po­len og Danzig klarlage deres standpunkter og ønsker, foretrak kommitteen den gyldne middelvej: På et kort over Fristaden Danzig tegnedes den såkaldte "Grønne Linie". Den Grønne Linie om­fattede vandvejene og den del af byen, som var vigtig for den polske handel. Den pol­ske postservice blev begrænset til dette område. Indenfor området måtte Det polske Postvæsen ophænge postkasser, hvor de ville. Kommittens råd blev accepteret af Folkeforbundet den 19. september 1925.
Som et resultat af afgørelsen fra Folkeforbundet's kornmitte, var tre af de polske postkasser udenfor den grønne linie:
1. Neugarten 27 (Nummer 1 på kortet) Generalkommissionærens hus.
2. Walgasse 16 (Nummer 5) Det polske nationale hus.
3. Olivaer Tor 2-4 (Nummer 6) Den polske Jernbane's administrationsbygning. Imidlertid gjordes der ingen anstrengel- ser for at få Det polske Postvæsen til at fjerne diss tre postkasser, og Senatet gjorde heller ingen indsigelser.
Det ser ud som om, at perronen på hovedbanegården var udenfor "Den Grønne Linie". Imidlertid omfattede Den Grønne Linie bygningerne på begge sider af gaden. Hauptbahnhoflå på Stadtgraben og derfor regnedes postkassen på perronen, som værende indenfor Den Grønne Linie.
Der var nogle mindre problemer omkring begge postkasserne på Hauptbahnhof. Først havde begge postkasserne oplysning om, at postkassen tømtes 10 minutter før togets afgang.
Da 10 minutter var for lidt tid til at transportere posten fra postkassen til posthuset på Hevelius Platz og tilbage igen, blev oplysningen ændret til tyve minutter. Senere blev denne oplysning også fjernet, fordi det kunne se ud som om, posten blev transporteret direkte fra postkasserne til togene. Dette var strengt forbudt. Direkte iransport til togene var også umuligt i foraksis, fordi postkontoret på jernbanestationen ikke havde apparaturet, der automatisk kunne åbne posttømningssækkene. Dette kunne kun gøres på Hevelius Platz, hvor posten også blev sorteret.
Det blev hurtigt klart, at Det polske Postvæsen i Danzig var ret så succesfuld. Allerede i maj 1925 blev omkring 123 tu Danzig Gruppen,

 

 

 

arg.Nr.19 September 1994, Seite 21.