Galerie

DANZIG NYT
fuldstændig forståelse.
Utvivlsomt vil de interesserede kredses bestræbelser også lykkes derhen, at postmyndighederne overbevises om det vanvittige i at fortsætte med tilfældig hedsafstemplingerne.
Selvom myndighederne har givet deres tilsagn i hvert enkelt tilfælde. er disse tillladelser sandsynligvis opnået på grundlag af fuldstændig forkerte oplys-ninger.

Takket være en meddelelse fra hr. Wilh. Marx skal det ægte brugte DAN-ZIG *I z (skriveskrift) have følgende kendetegn: Øverste og underste vandret-te brolinie 25 mm bred. Ordet DANZIG er 16'/4 mm bred målt ved grundlinien. Ved efterstemplingerne er disse mål henholdsvis 2334 og 16%. Den bedste måde at kende forskellen på er bogsta-vet "z", Ved de ægte stempler fremtræ-der z med bølgede bjælker, hvor de ved efterstemplingerne er rette som ved blokskrift - altså "z".Det lader sig uden tvivl fastlægge, om disse efterstemplin-ger har fundet sted i større omfang. Det er vel ikke muligt, at postmyndig-bederne i Danzig har kunnet tillade noget, som det tyske retsvæsen - al-lerede før tiden for opdelingen af de to postvæsner - straffede meget hårdt. Som bekendt er processen for de fleste falsknerier meget ensartet. Mange gange bliver falskneriet udført af interne kilder, f.eks. af en postfunktionær eller af ledelsen selv. Når dette senere skal eftervises, så træder "den ubekendte mand" frem.

Alle disse beviser, der alene i sin over-bevisningskraft overfor filatelisterne, skulle anses at være tilstrækkelige til, at mærket overføres til kategorien; for-falskninger. I sådanne tilfælde - skulle en henvisningen til mit kendetegn (for forfalskning) (prøvermærkets placering er afgørende - se sidst i Michelkatalo-gerne) på bagsiden af frimærket ud-virke, at udføreren af forfalskningen anstændigvis tilbagekalder frimærker -der tidligere er angivet og solgt som værende ægte - og erstatter disse med ægte mærker - henholdsvis holder købe-ren skadesløs.

Hvorfor lader sælgeren mig afstemple bagsiden de førnævnte Skråtryksmærker med "falsk-stemplet", uden først at forsøge på at få en udtalelse, når han selv anser mærkerne, som værende ægte? Så meget mere - som han på en gang skal give afkald på en betydelig højere pris - idet det ikke drejer sig om blot et enkelt mærke men mange mærker, der bliver betegnet som et falskneri. Der er vel ingen, der anskaffer sig "ægte mærker", uden at sikre sig, at han får noget for pengene.

Når desuden alle førstnævnte prøvere, som råder over en bestemt kunnen, idag betegner de omtalte Skråtryk som for-falskninger, så vil der - i hvert fald i en retsforhandling - ikke alene igennem den foranstående beviskæde, vil en eftervisning af forfalskningen blive bragt til veje - men også gennem en

 

 

 

 

argang Nr. 14 January 1993, Seite 22.