Galerie

 

Medlemsblad for Danzig Gruppern

De perforerede mærker fra Liban
medsolstråle-monster^“
SakseI fra Philatelia Bultisa
Af Alexander Epstein, Tinlin

 

Den anden og tredje frimærkeemission fra Letland, det vil sige Michel 3-5 på linieret skrivepapir og Michel 6-14 på cigaretpapir, der blev udgivet i marts­april 1919 i Libau, stiller visse spørgs­mål, som jeg vil undersøge i denne artikel. Det drejer sig om de perforere­de varianter i disse udgaver, som be­handles varierende i de forskellige kataloger. I de fleste nye kataloger, f.eks. Michel, Yvert, Stanley Gibbon og Letlands-håndbogen behandles mær­kerne som fuldværdige udgaver. Zum­stein kataloget skriver (med små bogsta­ver), at disse værdier udviser et vist mindreværd. På den anden side beteg­ner Senf-kataloget, der blev udgivet før II Verdenskrig, Michel 3-5 som ikke officielle mærker (nicht amtliche), og den samme betegnelse giver Scott-kata­loget (1940 udgaven) tillige Michel 6- 14.Special-kataloget fra Letland (1940 udgaven) betegner de perforerede mær­ker som halv-officielle udgaver. Slut­teligt katalogiserer Stanley Gibbon slet ikke de perforerede marker før langt oppe i I980'erne.
Tidsskriftet "Der Ballische Philatelist" nr. 2/3 1920 (side 48) fortæller lidt om oprindelsen til disse perforerede frimær­keudgaver, der blev udgivet i Libau. Jeg citerer her de informationer svaren-de til ordene, som den daværende post­mester fra Libau udtalte.
"Postvæsenet i Riga havde ikke bekym­ret sig om en perforeringsmaskine. Derfor tilbød en person i Libau at perforere samtlige mærker på såvel linieret- som på cigaretpapir. Det var den benævnte person, der egenhændigt udførte perforeringen på et bestemt antal af hver slags. Arbejdet var både utilfredsstillende og tidsrøvende og man kunne ikke tilfredsstille publikum, hvorfor den nævnte person erklærede, at han ikke længere ville eller kunne påtage sig arbejdet. Han tilbød derfor postvæsenet at købe sin håndperfore­ringsmaskine. Da købesummen var ret høj og maskinen nærmere var et stykke legetøj, afslog postvæsenet dette tilbud og foretrak at arbejde videre med uper­forerede mærker. Mærkerne på akvarel­papir er ikke perforeret eller solgt officielt. Papirsorter kunne der ikke tages hensyn til, idet der ofte var man­gel herpå. Der lå store papirpartier på skibene i Libau. men disse blev ikke frigivet, hvorfor man måtte benytte den samme sats på forskelligt, for hånden værende papir. Også disse mærker blev, ligesom de perforerede mærker, omsat i større eller mindre partier til pålyden­de ved postskrankerne".

 

 

 

argang Nr. 14 January 1993, Seite 47.