Galeria

Medlemsblad for Danzig Gruppen

Indskrivningen forløb uden "polske omsvøb" - helt efter normal standard. Efter en hurtig douche fik vi et hårdt tiltrængt måltid mad i Hotellets restau­rant - Peter kørte hjem til sin sviger­mor, hvor han skulle sove .... og jeg gik på hovedet i seng - et sted jeg ikke havde opholdt mig i næsten 40 timer.

Torsdag den 6. maj 1993:
Næste dag oplevede jeg Hotel Polonet' overdådige morgenbord. Lad mig kort give en oversigt over, hvad der blev tilbudt: Kaffe og te, sødmælk, kærne­mælk, orange-, citron-, kirsebær-, solbær- og grapejuice, "danskvand" og Cola.
Der var "rundstykker" (lidt seje), franskbrød og sigtebrød, men intet rugbrød. Polsk smør med og uden salt. 2 slags syltetøj, spegesild, æg med karrysalat. 4-5 forskellige slags kødpøl­ser bl.a. en pragtfuld "Jågerwurst", salami i røget, tørret og kogt udgave, blødkogt æg, Wienerpølser og "Boc­kwurst", nyreragout, 3 slags ost, hon­ning, 2-3 slags frugt (skiftevis æbler, pærer, bananer, frisk ananas og melon), samt 2-3 slags kage.

Eftermiddagen tilbragte vi sammen i Poznaå. Peter var i kraft sine 3-4 ture til Poznaå om året igennem de sidste par år (hans kone er fra Poznaå) godt kendt i byen og han var en god og tålmodig guide.
Poznaå, som var totalt jævnet med jorden efter Anden Verdenskrig, er nu genopbygget i den oprindelige stil, idet man ud fra postkort o.lign. har genop­ført de oprindelige bygninger i samme stil. Der er imidlertid også blevet plads til moderne højhuse i byens centrum.
Hvad jeg godt kunne lide er, at der er blevet anlagt en masse grønne områder, således at Poznaå nu fremtræder som en moderne by omkring en gammel bydel, hvor der er grønne åndehuller ind imel­lem (ruintomter, der ikke er blevet bebygget igen).
Helheder virker forbavsende harmonisk. Trafikken er meget tæt - og bilparken betydelig mere moderne end den tilsva­rende danske bilpark. Der er selvfølge­lig et blandet islæt af såvel polske, russiske og andre østeuropæiske biler, men hovedparten er importerede ves­teuropæiske biler, hvoraf mange er af den helt dyre klasse. På &:i dag talte jeg bl.a. 4 Ferrari'er; et mærke, som jeg måske ser en gang årligt i vort lille Danmark. Audi 80 er populær, Merce­des 280 og større ses ofte.

Jo, man er godt kørende i Poznaå - for de gamle østeuropæiske biler sælger man til Rusland! (jeg kunne fristes til at skrive "Med TAK for sidst")!
Mange af disse "nye" biler ses ved grænsen i mere eller mindre molesteret tilstand - de importeres meget ofte som skrot og genopbygges - eller der impor­teres to stykker, en med en skade foran og en med skade bagpå - de skæres over og svejses sammen til en god bil! Andre importeres som nye (eller næsten nye) på store transportvogne.
I Danmark har Polen det ubehagelige rygte, at nyere/bedre biler stjæles. Efter lokalt udsagn er dette rigtigt hvad angår Stettin, Gdansk og Warschawa, men det drejer sig kun om 10-20 biler om dagen!!!
Af samme grund foretog vi turen i min kones gammel Mazda 626, som vi fik lov at beholde!

 

 

 

 

argang Nr. 16 August 1993, Seite 11.